Hvad tilbyder FTDNA?
FTDNA tilbyder en række forskellige tests:
- Family Finder til analyse af atDNA og X-DNA
- mtFull Sequence til analyse af mtDNA
- Y37, Y67 & Y111 (og via projekter Y12 & Y25) til STR-analyse af Y-DNA
- BigY 700 til SNP-analyse af Y-DNA
Hos FTDNA tester man ved at indsende et mundskrab udført med særlige vatbørster. Man kan starte med at bestille én test og - hvis man har lyst - efterfølgende bestille flere analyser af samme prøve. De kan dog løbe tør for brugbart DNA i prøven.
FTDNA menes at have en forholdsvis stor markedsandel i Skandinavien og dermed chance for "matches" i denne del af verden. Dette er dog primært båret af Sverige og Norge, mens billedet af markedsandele i Danmark er mere blandet. Desuden er de absolut det væsentligste selskab indenfor mtDNA og Y-DNA. Af disse årsager anbefales de ofte af skandinaviske slægtsforskere.
Hvilken test man skal tage afhænger af, hvad man ønsker at vide.
Hvad koster det (pr. april 2026)?
Family Finder: 79$ ~ 510 kr.
mtFull Sequence: 159$ ~ 1025 kr.
Y37: 119$ ~ 820 kr.
Y111: 249$ ~ 765 kr.
BigY 700: 449$ ~ 2890 kr.
Ekspedition til Danmark: 9,95$ ~ 65 kr.
Obs! Dertil kommer importtold og porto til returnering.
Der er jævnligt kampagner/rabatkoder, der gør priserne mere overkommelige!
Der kan desuden være rabat, hvis du bestiller gennem projekter.
Praktisk information
Testen bestilles og betales via FTDNA's hjemmeside.
Hver testtager må have eget nummer og profil hos FTDNA.
Nummer og profil skabes, når man bestiller testen.
Testen udføres ved at skrabe indersiden af kinderne med to specielle vatbørster.
Processen fra bestilling til færdigt resultat kan tage forholdsvis længe
- nogle gange gælder det om at væbne sig med tålmodighed.
Analysetiden afhænger af typen af test (og kapacitet),
og kan forlænges, hvis kvalitetskravene ikke mødes i første omgang.
Se endvidere under "Når jeg har bestilt en test..."