Slægten og biologien

DNA (DeoxyriboNucleic Acid) er byggestenene i hvert menneskes arvemasse, genomet.

Genomet indeholder de forskellige gener og dermed opskriften på, hvem vi genetisk set er.

Størstedelen af alle menneskers DNA er ens.

Men der findes små forskelle, både mellem befolkningsgrupper, slægter og individer.

Man arver sit DNA fra sine forældre - og giver det videre til sine børn.

Når DNA'et kopieres sker der indimellem fejl, der giver en lille forandring i DNA-opskriften.

Disse forandringer, mutationer, kan videregives til næste generation.

Jo mere DNA man har til fælles, jo nærmere i familie er man, genetisk set.

Der findes forskellige typer af DNA, som nedarves på forskellig vis.

Ovenstående kendsgerninger udnytter man i genetisk genealogi.

Langt det meste DNA befinder sig i cellekernen i formationer, der kaldes kromosomer.

Udenfor cellekernen findes i mitokondrierne en lille del af ens DNA.

Der findes fire forskellige byggesten indenfor DNA.

Disse kaldes adenin(A), guanin(G), thymin(T) og cytosin(C).

Her vil blive redegjort for forskellige typer af DNA:

Endvidere tales også om "ancient DNA" (aDNA), der blot er en samlebetegnelse for DNA fra fortiden.

Ud over informationen på disse sider, så har Anders Mørup-Petersen og Jacob Hejmdal Gren har skrevet en række artikler om DNA og slægtsforskning til bladet "Slægtsforskeren". Bladet er medlemsblad for Danske Slægtsforskere (www.slaegtogdata.dk).

Artiklerne kan læses her:

- DNA i slægtsforskning - hvad kan det bruges til og hvordan gør man? (september 2017)

- Y-DNA og haplogrupper - "slægtsforskning uden navne" (december 2017)

- mtDNA og haplogrupper - "slægtsforskning uden navne - den mødrene linje" (marts 2018)

- Kan DNA løse slægtens gåder? - "DNA i slægtsforskningens tjeneste" (juni 2018)